Frit efter George Orwells Kammerat Napoleon og 1984.
I over et halvt århundrede har grisene haft absolut magt i dyrenes samfund og opbygget et falskt demokratisk system, hvor andre dyr næsten ingen mulighed har for at opnå belønninger og positioner, fremsætte idéer og være repræsenteret i parlamentet. De øvrige dyr føler sig udnyttet, især fårene, som langsomt opbygger en politisk bevægelse, der bringer grisenes magt i fare. Modsvaret er en resolut smædekampagne og nye love mod får, militærkup, jagt på og endelig tilintetgørelse af oprørerne udført af statens hundepatruljer.
Et ungt får og en ung hund, der er vokset op som venner, gennemlever nu denne revolution og kæmper, hver på sin måde. Undervejs opdager de, at deres venskab har udviklet sig til noget dybere. Til noget alle de andre betragter som … unaturligt.