TKL_bannerimage

under huden


Onsdag 1. februar 2023
Kirken i Hvidbjerg kl. 19.00


Torsdag 2. februar 2023
Struer kirke kl. 13.30.


Medvirkende:
Ane Helene Hovby, Casper Sloth, Anne Gry Henningsen

Instruktør:
Maria Kjærgaard-Sunesen

Billetpriser:
Billetpris: 100,-


I Danmark har vi næsten ingen rituelle handlinger forbundet med døden ud over folkekirkens bisættelser og begravelser. Vi har ingen sørgeperiode, ingen sorte hatte og knapt et sprog. Intet der fortæller, at her er et menneske i sorg. ”Jeg kondolerer”, er ofte det tætteste, vi kommer på at tale sammen. Døden er et tabu, og sorgen skal vi helst komme hurtigt over, så vi kan komme videre. Men døden er en del af livet og sorgen en proces, der forandrer én for altid.

»under huden« handler om et dødsfald og følger tre venner, der får døden, sorgen og savnet tæt ind på livet, da deres fælles veninde Freja mister sin mor.

Vi er med, da de tre venner diskuterer, hvordan de skal opføre sig overfor Freja nu hvor hun har mistet. Vi er med i overvejelserne, om hvordan man opfører sig til en begravelse og om hvor lang tid der egentlig skal gå før hun er ovre sorgen og bliver sig selv igen.

Og ud over at give et indblik i de unges liv kaster forestillingen lys over nogle af de situationer, som de voksne i de unges liv kommer i. Det gælder for eksempel læreren, der skal fortælle klassen om Frejas mors død, Albertes forældre, der selv har mistet en søn og Frejas fars nye kæreste, der kommer ind i familien og både skal være noget for faren og for Freja.

I forestillingen kommer vi ind under huden på de unge og de voksne omkring dem og bliver klogere på, hvordan vi kan handle over for en elev, et familiemedlem eller en ven i sorg.




Skriv eller ring!

Vi hører meget gerne fra dig...

Kontakt os