FØRST NU FORSTÅR JEG INTET er Pernille Højmarks stærke, ærlige og musikalske on-woman-forestilling om modgang, kampe og skelsættende øjeblikke. Med sin velkendte humor, sin skarpe tunge og en sårbarhed, de færreste kender hende for, tager Pernille Højmark publikum med på en tur igennem modgang og succeser. Fra en usædvanlig rå barndom, en heftig og vild ungdom til en alsidig karriere som sanger og skuespiller.
Den selvbiografiske forestilling er dog mere end et blik ind i Pernille Højmarks liv. Det er en fortælling om et menneskes utrættelige forsøg på at finde en mening med galskaben og samtidig forlige sig med, at netop meningen og skråsikkerheden forsvinder med alderen og afløses af erkendelsen af, at alt ikke kan begribes.
FØRST NU FORSTÅR JEG INTET er en hyldest til det uforståelige, kaotiske og ukontrollerbare og en opfordring til at favne og elske den, man er, når man først har fundet hende.
Forestillingen er baseret på Pernille Højmarks erindringsbog af samme navn og indeholder både kendte og nyskrevne sange.